Rituel omskæring
Rituel omskæring er betegnelsen for forsætlig beskadigelse af de ydre kønsorganer af ikke-terapeutiske årsager.
Indholdsfortegnelse
Rituel omskæring
Ved en rituel omskæring sker der fjernelse af dele af et menneskes ydre kønsorganer, og/eller anden skadespåvirkning af dets ydre kønsorganer ved fx stik, snit eller skrabning. En rituel omskæring sker af ikke-terapeutiske årsager, hvilket vil sige, at det sker uden forbindelse med behandling af en sygdomstilstand eller lignende hos dette menneske. Der er således tale om et indgreb, som efter en lægefaglig vurdering ikke har et terapeutisk formål i forhold til patienten. I stedet udføres det, begrundet i patienten eller patientens forældres ønske herom, ud fra et spekter af kulturelle/æstetiske præferencer og forestillinger om fremme af sundhed og hygiejne. Når hovedbegrundelsen er fremme af sundhed og hygiejne, ses betegnelsen rutinemæssig omskæring også anvendt. Såfremt hovedbegundelsen for indgrebet er et ønske om at forandre de ydre kønsorganers udseende, falder indgrebet ind under området kosmetisk behandling, og kan betegnes som kosmetisk omskæring.