Ændringer

Ved en <i>rituel omskæring</i> sker der fjernelse af dele af et menneskes ydre kønsorganer, og/eller anden skadespåvirkning af dets ydre kønsorganer ved fx stik, snit eller skrabning. En rituel omskæring sker af ikke-terapeutiske årsager, hvilket vil sige, at det sker uden forbindelse med behandling af en sygdomstilstand eller lignende hos dette menneske. Der er således tale om et indgreb, som efter en lægefaglig vurdering ikke har et terapeutisk formål i forhold til dette menneskeen patient. I stedet udføres det, begrundet i hans eller hendes, eller forældrenes ønske herom, ud fra et spekter af kulturelle/æstetiske præferencer og forestillinger om fremme af sundhed og hygiejne. Når hovedbegrundelsen er fremme af sundhed og hygiejne, ses betegnelsen <i>rutinemæssig omskæring</i> også anvendt. Såfremt hovedbegundelsen for indgrebet er et ønske om at forandre de ydre kønsorganers udseende, falder indgrebet ind under området kosmetisk behandling, og kan betegnes som <i>kosmetisk omskæring</i>.

Både læger Rituel omskæring, der er mere indgribende end gennembrydning af huden, udgør <i>operative indgreb</i>, som er lægeforbeholdt virksomhed. De kræver således en læges medvirken og lægfolk omfattes af sundhedslovgivningen. Efter almindelige sundhedsretlige principper, kræver lægelige indgreb, at der foreligger informeret samtykke fra patienten. I overensstemmelse med sin pligt til omhu og samvittighedsfuldhed må udføre rituel en læge udsætte en patient, der ikke selv er i stand til at give informeret samtykke, for lægelige indgreb, <i>kun</i> når der er til direkte fordel for ham eller hende. Ved indgreb på mindreårige børn vil der i sådanne tilfælde desuden normalt kræves stedfortrædende informeret samtykke fra forældrene. Efter den danske sundhedslovgivning kan personer fra det fyldte 15 år selv give informeret samtykke til lægelig behandling efter sundhedsloven, mens der for kosmetisk behandling gælder en aldersgrænse på 18 år.   Rituel omskæring , der uden fjernelse af vævsdele indskrænker sig til gennembrydning af huden (fx stik, snit, skrabning)kræver ikke en læges medvirken. Sådanne indgreb reguleres af straffeloven på samme måde som for eksempel <i>piercing</i> og <i>scarification</i>, idet indgrebene omfattes af straffelovens bestemmelser om legemsangreb. Legemsangreb forbydes generelt af straffeoven. Efter almindelige strafferetlige principper kan gyldigt samtykke, fra den der udsættes for legemsangrebet, gøre det straffri for den der udfører det.